Pøbel betydning

Ordet pøbel refererer typisk til en gruppe mennesker, der opfattes som vulgære, upålidelige eller usympatiske. Det kan bruges til at beskrive en flok mennesker, der opfører sig dårligt eller voldeligt, især i offentlige sammenhænge. Ordet har en negativ klang og bruges ofte til at karakterisere en gruppe mennesker som uprofessionelle eller uprogressive.

Eksempler på brug

  • Pøbelens larm fyldte gaderne med uro og kaos.
  • Byens pøbel hånede de højtråbende aristokrater.
  • De fattige blev betragtet som en forsamling af pøbler.
  • Pøblen huserede i gaderne, skrigende og smashing vinduer.
  • Røverbander og pøbelopstande hærgede det tumultariske landskab.
  • Pøblen samledes i protest mod de uretfærdige love.
  • Den skumle pøbel truede med vold og hævngerrighed.
  • Pøblens uforudsigelige adfærd skabte frygt blandt byens borgere.
  • Pøblen var en uorganiseret masse af utilfredse og voldelige individer.
  • Ved daggry forsvandt pøblen ud i skyggerne, efterladende et spor af ødelæggelse.

Synonymer

  • Urostifter
  • Rabble-rouser
  • Lømmel
  • Bandit
  • Bråkmager

Antonymer

  • Rolig
  • Fredelig
  • Borgerlig
  • Aktiv
  • Solidarisk
  • Disciplineret

Etymologi

Ordet pøbel stammer oprindeligt fra det franske ord popel, der betød fodfolk eller almue. Ordet fik en negativ betydning i dansk sprogbrug og refererer nu til en gruppe mennesker, som opfattes som uopdragne, respektløse eller uprofessionelle. Ordet bruges ofte i en nedladende eller foragtende kontekst.