Performativ betydning

Ordet performativ refererer til noget, der har en indbygget handling eller effekt, der udføres gennem udtalelsen af ordene selv. Det kan beskrive noget, der ikke bare beskriver en handling, men også udfører handlingen samtidig. Ordet stammer fra filosofien og sprogteorien, især fra den britiske sprogfilosof J.L. Austin og senere Michel Foucault og Judith Butler.

Eksempler på brug

• Den performativ handling af at dele sine følelser kan skabe en stærk forbindelse.
• Hun fremførte en performativ optræden, der fik publikum til at juble.
• Dette maleri er mere end bare et stykke kunst – det er en performativ erklæring.
• At deltage i en protest er en performativ handling for at støtte en sag.
• Hans tale var ikke bare informativ, den var også dybt performativ.
• Teater er en kunstart, der fokuserer på den performativ handling.
• At skrive en aftale er en performativ handling, der forpligter begge parter.
• Den performativ natur af politik kan ses i politikernes handlekraft.
• At danse kan være en performativ måde at udtrykke glæde og energi på.
• Videooptagelsen af performancekunstneren viser den performativ kraft i deres handlinger.

Synonymer

• Handlingsorienteret
• Gennemførende
• Udførende
• Ekspressiv
• Aktiv

Antonymer

• Repræsentativ
• En akt
• Udførende
• Handlende

Etymologi

Ordet performativ stammer fra det latinske ord performatio, som betyder handling. På engelsk refererer udtrykket performative oprindeligt til en udtalelse eller handling, der ikke blot beskriver virkeligheden, men rent faktisk udfører eller skaber noget nyt i sig selv. Dette begreb blev først udviklet inden for sprogfilosofi og sprogteori af den britiske filosof J.L. Austin i 1950erne, og det har sidenhen fået betydning i andre fagområder som fx teater, litteratur, og performancekunst. En performativ handling er altså en handling, der skaber virkelighed eller forandring, og som ikke blot beskriver noget eksisterende.

Populære søgninger: performativ, performative, performativ betydning, performativt