Onomatopoietikon betydning

Ordet onomatopoietikon kommer fra græsk og refererer til et ord, der efterligner lyden af det, det beskriver. Det vil sige et ord, der lyder på samme måde som lyden eller handlingen det beskriver. Et eksempel på et onomatopoietikon er bum, der efterligner lyden af noget der falder og slår sig.

Eksempler på brug

  • Ordet bum er et onomatopoietikon for lyden af noget der eksploderer.
  • Børn elsker at sige onomatopoietikon som vov når de leger med hunde.
  • Lyden af et træ, der knækker, kan beskrives med onomatopoietikonet krak.
  • Når noget falder ned, lyder det som plask, et klassisk onomatopoietikon.
  • I tegneserier bruges ofte onomatopoietikoner som boom og bang for at skildre lydeffekter.
  • En klokke kan ringe med lyden dingeling, et sjovt onomatopoietikon.
  • En bil der tuter, laver lyden tuuuut, et kendt onomatopoietikon for tutelyden.
  • Lydene af en skov kan beskrives med onomatopoietikoner som kvæk og kvidder.
  • Når nogen råber, kan man høre et onomatopoietikon som skrig eller råb.
  • Under en regnbyge lyder det som plask plask, et almindeligt onomatopoietikon for regndråber der falder.

Synonymer

  • Lydmalende ord
  • Efterligningsord
  • Ord der efterligner lyde
  • Onomatopoetisk ord

Antonymer

  • Ord, der lyder som det beskriver
  • Lydord
  • Klangmal
  • Imitatord
  • Lydmimik

Etymologi

Ordet onomatopoietikon stammer fra oldgræsk og består af to dele: onoma der betyder navn og poiein der betyder at lave eller at danne. Sammen betyder ordet onomatopoietikon derfor et ord der er dannet ud fra lyd efterligning eller lydmalende ord, som f.eks. ordet bum eller kvikke. Disse ord forsøger at efterligne lyden af det de beskriver.

Populære søgninger: onomatopoietikon, onomatopoetikon, onomatopoietika