Kontrær betydning

Ordet kontrær betyder modstridende eller i modstrid med noget. Det bruges ofte til at beskrive en person eller en holdning, der går imod det almindeligt accepterede eller det gængse.

Eksempler på brug

  • Hans kontrære holdninger skabte ofte debat i gruppen.
  • Hun nød at udfordre konventionerne og være kontrær.
  • Det kontrære synspunkt blev ikke taget alvorligt af de fleste.
  • Det kontrære valg vakte opsigt i vennekredsen.
  • At være kontrær i sin tilgang til livet gav ham frihed.
  • Hendes kontrære smag skilte hende ud fra mængden.
  • At være kontrær kan være både inspirerende og provokerende.
  • De kontrære meninger fik dem til at ryge uenigheder.
  • At opføre sig kontrært var en del af hans personlighed.
  • Vi respekterede hinandens kontrære synspunkter i diskussionen.

Synonymer

  • modsætningsfuld
  • modstridende
  • oppositionel
  • kontrastfuld
  • tvær

Antonymer

  • Modsigende
  • Modstridende
  • Uenig
  • Imodstræbende
  • Adskillende
  • Modsætningsfuld

“`

Etymologi

Ordet kontrær stammer fra det latinske ord contrarius, som betyder modsat eller imod. På dansk refererer kontrær typisk til en person eller holdning, der er imod eller modsat den generelle opfattelse eller norm. Ordet bruges ofte til at beskrive en person, der bevidst vælger at være anderledes eller gå imod strømmen i forhold til gængse holdninger eller konventioner.