Kælling betydning

Ordet kælling er en nedladende betegnelse, der normalt bruges om en kvinde på en fornærmende måde. Det kan tolkes som en uhøflig eller nedværdigende betegnelse for en kvinde, ofte brugt i en degraderende eller nedladende sammenhæng. Det er vigtigt at være opmærksom på den negative og stødende konnotation, dette ord kan have.

Eksempler på brug

  • Hun blev kaldt en kælling af alle i klassen.
  • Kællingen svarede igen med en hård bemærkning.
  • Jeg blev overrasket over hendes pludselige kælling-attitude.
  • Vi grinede lidt af historien om den skøre kælling.
  • Kællingen stod skråt og råbte ad bilisterne på vejen.
  • Han følte sig dårligt tilpas ved at kalde hende en kælling.
  • Kællingen havde en skarp tunge, som sårede mange.
  • Det var svært at ignorere hendes kælling-opførsel.
  • Hun blev beskyldt for at være en kælling, selvom det ikke var sandt.
  • Kællingen græd stille for sig selv, da ingen så det.

Synonymer

  • skrubbe
  • tæve
  • krage
  • værra
  • gide

“`

Antonymer

  • Kvinde
  • Dame
  • Pige
  • Kvindekønnet
  • Kvinden

“`

Etymologi

Ordet kælling stammer oprindeligt fra det oldnordiske ord kæll, som betyder en træl eller en lavtstående person uden rettigheder. På dansk har ordet udviklet sig til at have en mere nedladende og nedværdigende betydning, og det bruges ofte om en kvinde, der opfattes som svag, ubetydelig eller på anden måde mindreværdig.