Hævn betydning

Ordet hævn refererer til handlingen at straffe eller skade nogen som følge af tidligere ond handlinger mod en selv eller ens nære. Det kan indebære at gengælde en handling for at få retfærdighed, oprejsning eller bare for at skabe ligestilling. Hævn involverer ofte følelser af vrede, had eller ønsket om retfærdighed.

Eksempler på brug

  • Han planlagde en grusom hævn mod sine fjender.
  • Hun svor at hævne sig på den, der havde såret hende.
  • Manden brugte sin magt til at udføre sin hævn.
  • Hævnen var sød, men tom på lang sigt.
  • Ofret ønskede hævn mod sin overfaldsmand.
  • Hun følte en overvældende trang til at søge hævn.
  • Hævnlysten brændte dybt i hans sjæl.
  • Den bitre hævn skabte kun mere smerte.
  • Det var ikke hævnen, men tilgivelsen, der bragte fred.
  • Han indså, at hævn kun ville føre til mere lidelse.

Synonymer

  • Gengældelse
  • Vendetta
  • Retsforfølgelse
  • Hævntogt
  • Oprejsning

Antonymer

  • Gengældelse
  • Opgør
  • Rettelse
  • Afregning
  • Vergæld

Etymologi

Ordet hævn stammer fra det oldnordiske udtryk hefn, som betyder at tage hævn eller gengælde en skade eller uretfærdighed. Etymologisk set kommer ordet hævn fra en oprindelig germansk rod, der betyder at straffe eller at søge retfærdighed. Således har ordet hævn en klar forbindelse til begrebet om at vende en uretfærdighed eller skade tilbage mod den, der har forårsaget den.