Døgenigt betydning

Ordet døgenigt bruges ofte som en nedladende betegnelse for en doven eller uduelig person. Det kan beskrive en person, der ikke er villig til at arbejde hårdt eller tage ansvar for sit liv. Det kan også bruges om en person, der er ligeglad med andre mennesker eller ikke interesseret i at bidrage positivt til samfundet.

Eksempler på brug

• Da han altid skulkerede fra sin pligter, betragtede han sig selv som en døgenigt.
• Naboen kaldte ham en doven døgenigt, da han aldrig hjalp til med at slå græsset.
• Den dovne døgenigt sad bare og gloede på fjernsynet hele dagen.
• Chefen blev træt af den uproduktive medarbejder og kaldte ham en døgenigt.
• Karl var kendt som byens største døgenigt og klarede aldrig et eneste arbejde.
• Vennen beskrev ham som en ægte døgenigt, der ikke gad gøre en indsats for noget.
• Trods advarslerne fortsatte han med at opføre sig som en døgenigt, der ikke havde ansvar for noget.
• Skolen havde svært ved at håndtere den unge døgenigt, der sjældent mødte op til undervisningen.
• Det var tydeligt, at han ikke havde tænkt sig at ændre sin livsstil som døgenigt, selvom konsekvenserne var store.
• Samfundet burde gøre noget ved alle de unge døgenigte, der ikke tog ansvar for deres liv.

Synonymer

• Faulkner
• Latsabb
• Gidderik
• Slummerbuk

Antonymer

• Slapper
• Doventjener
• Latsabb
• Faulpelz
• Sløvsen

Etymologi

Ordet døgenigt stammer fra dansk og er dannet af dele af ordene døje og nigt. Døje refererer til at kæmpe eller beskæftige sig med noget besværligt eller møjsommeligt, mens nigt er et forældet ord, der betyder en person af ringe betydning eller en simpel person. Derfor kan etymologisk set kan døgenigt ses som en person, der kæmper med enkle eller ringe betydningsfulde opgaver, eller en person, der er doven eller uduelig.