Dekadence betydning
Ordet dekadence refererer til en tilstand af moralsk, kulturel eller intellektuel forfald eller nedgang. Det kan også bruges til at beskrive overdreven luksus, overflod eller selvfornemmelse. Ordet stammer fra det franske ord décadence, som betyder nedgang eller tilbagegang.
Eksempler på brug
- Dekadencen i samfundet voksede i takt med overflodens fristelser.
- Hans dekadente livsstil førte ham på kanten af ruinens afgrund.
- I den gamle paladsruin kunne man stadig ane spor af fordums dekadence.
- Dekadencen i kunstverdenen skabte en kløft mellem æstetik og intention.
- Hun elskede at drømme sig væk i en verden af luksus og dekadente fester.
- Dekadencens destruktive kraft rystede fundamentet af det etablerede samfund.
- Trods dekadente tilbøjeligheder formåede han stadig at bevare en vis integritet.
- De dekadente extravagante værtshuse var samlingspunktet for byens boheme.
- I skyggerne af de høje bygninger fandt man de dekadente hemmelige klubber.
- Den dekadente atmosfære på det gamle gods mindede om fortidens storhedstid.
Synonymer
- Degeneration
- Forfald
- Forfaldenhed
- Forringelse
- Forrådnelse
- Forværring
Antonymer
- Luksus
- Fornuftighed
- Elegance
- Beskedenhed
- Selvbeherskelse
Etymologi
Ordet dekadence stammer fra det latinske ord decadentia, som betyder at falde ned. Ordet refererer til en tilstand af moralsk, intellektuel eller kulturel forfald eller nedgang. Dekadence beskriver en tilstand af overdreven luksus, forfængelighed, forfald og mangel på værdier eller principper. Det kan også referere til en periode eller en kultur, der præges af dekadente tendenser, hvor værdier som selvbeherskelse, dyd og æstetik er gået tabt.
Populære søgninger: dekadence, decadent dansk
