Brink betydning

Ordet brink refererer til kanten eller kanten af ​​et sted, såsom en skråning eller en kant af en bakke. Det kan også benyttes i overført betydning for at beskrive en tilstand af at være tæt på eller på grænsen til noget, f.eks. at være på bristepunktet eller grænsen til noget.

Eksempler på brug

  • Standing at the brink of the cliff, he felt a rush of adrenaline.
  • The water flowed perilously close to the brink of the dam.
  • She teetered on the brink of making a life-changing decision.
  • The car skidded to a stop just at the brink of the icy road.
  • They found themselves on the brink of bankruptcy due to poor financial decisions.
  • He lived life on the brink, always seeking out new adventures.
  • She gazed down at the city below from the brink of the skyscraper.
  • The fragile vase tottered on the brink of falling off the table.
  • They huddled together at the brink of the storm, waiting for it to pass.
  • She danced on the brink of success, ready to take that final leap.

Synonymer

  • kant
  • rand
  • skrænt
  • kantsten
  • afgrund

Antonymer

  • Bottom
  • Depth
  • Base
  • Valley
  • Bottom

“`

Etymologi

Ordet brink stammer fra det gammelengelske ord brinc, som refererer til en skrånende kant, kant eller rand. Ordet kan være relateret til det oldengelske ord brincan, som betyder at skælve eller bøje sig, hvilket indikerer en vis ustabilitet eller skrøbelighed ved kanten af noget. I moderne brug refererer brink typisk til kanten af noget, såsom en klippebrink eller en vandbrink, hvor noget begynder eller ender.

Populære søgninger: brink, brink, brinken, brinken