Bopæl betydning

Ordet bopæl refererer til det sted, hvor en person bor eller har sit hjem. Det bruges ofte i juridiske og administrative sammenhænge til at angive en persons faste adresse eller boligadresse.

Eksempler på brug

• Han flyttede til en ny bopæl for at være tættere på sit arbejde.
• Der var en lang kø foran det grå hus, som viste sig at være hans nye bopæl.
• Efter hendes skilsmisse endte hun med at dele bopæl med sin søster.
• Han havde en romantisk aften planlagt på deres fælles bopæl.
• Den gamle bopæl var fuld af minder, som han ikke ønskede at glemme.
• Hun havde bestemt sig for at sælge sin bopæl og flytte til udlandet.
• Det var en lille hytte ved søen, men det var hendes yndlingsbopæl.
• Han brugte weekenderne på sit landsted, som han betragtede som sin anden bopæl.
• Efter branden var der ikke meget tilbage af deres gamle bopæl.
• De havde etableret en alternativ bopælsordning for deres børn efter skilsmissen.

“`

Synonymer

• Opholdssted
• Bolig
• Hjemsted
• Residens

“`

Antonymer

• Adresse
• Bolig
• Residens
• Hus
• Domicil

“`

Etymologi

Ordet bopæl stammer oprindeligt fra oldnordisk búpæl, dannet af bú (bo, bolig) og pæl (fast tilholdssted). Etymologisk set refererer bopæl derfor til et sted eller en bolig, hvor man bor fast eller har sit tilholdssted.