Ærefrygt betydning

Ærefrygt betyder en dyb respekt eller ærbødighed over for noget eller nogen, sædvanligvis på grund af deres store autoritet, magt eller værdighed. Det kan også referere til en følelse af ærefrygt i forhold til det guddommelige eller det hellige.

Eksempler på brug

  • Jeg følte en dyb ærefrygt ved synet af de majestætiske bjerge.
  • Han udstrålede en aura af ærefrygt med sin kloge og imponerende fremtræden.
  • Den unge pianist spillede med sådan en ærefrygt, at publikum var tryllebundet.
  • Historien om helten blev fortalt med så meget ærefrygt, at det næsten virkede som om han var en gud.
  • Jeg besøgte templet og følte en overvældende ærefrygtens kraft over mig.
  • Akvariet var fyldt med farverige fisk, og børnene kiggede på dem med ærefrygt i øjnene.
  • Hendes præstation på scenen var så betagende, at jeg ikke kunne lade være med at føle ærefrygt.
  • Han kiggede op og så stjernerne på himlen, fyldt med ærefrygt over universets uendelighed.
  • Ældre generationer fortæller om landets historie med ærefrygt og respekt for fortiden.
  • Kunstværket var så smukt og komplekst, at det fyldte mig med ærefrygt for kunstnerens talent.

Synonymer

  • Højagtelse
  • Veneration
  • Respekt
  • Beundring
  • Frygt

Antonymer

  • Respekt
  • Beundring
  • Veneration
  • Hyldest
  • Anerkendelse
  • Ærbødighed

Etymologi

Ordet ærefrygt stammer fra gammeldansk ære og frygt. Ære refererer til ærbødighed, respekt og anerkendelse, mens frygt refererer til en følelse af respektfuld ærefrygt eller ærbødighed over for noget eller nogen. Derfor betegner ærefrygt en følelse af høj respekt, ærbødighed eller hengivenhed over for en person, en idé eller en guddommelig magt.